
Martillo Workshop er en enkeltmandsvirksomhed fra Hobro, drevet af Søren Hammer. Alle produkter du finder på siden er håndlavede af Søren. Siden 2010 har Søren arbejdet med læder og i 2018fyrede han for første gang i op i essen.
I de tidlige dage lavede Søren udstyr til liverollespil. Arbejdet med læder udviklede sig også til en karriere indenfor livestreaming i 2013, da han begyndte at sende live fra sin dagligstue mens han lavede udstyr som "ThatDanishGuy" på Twitch og JustinTV. I dag er han kendt som Martillo Workshop på Twitch og og kameraet er rykket ud i smedjen hvor seere kan følge hvert eneste hammerslag.
"ThatDanishGuy" oplevede enorm støtte fra seerne, som endte med at Søren opbyggede 6 måneders ventetid på bestillingsarbejde, når han lavede punge, musemåtter og alt muligt andet, med temaer fra populære film, bøger og videospil.
I en kort periode fungerede Martillo Workshop som en Etsy butik, hvor Søren producerede punge, terninge-poser, armbånd og meget andet på bestilling.
Søren endte med at lukke Etsy butikken og tage en 3 år lang pause fra livestreamingen og læderarbejdet. Han kastede sig i stedet ind i smedningens verden.
Som hans navn måske har hentydet lidt til, var smedehåndværket som skabt for ham og i løbet af de få år Søren har smedet, har han brugt over tusindvis af timer ved ambolten, Han har smedet dedikeret for at opbygge erfaringen og evnerne til at levere kvalitetsarbejde, og han ser frem til en livstid af læring.
Martillo Workshop er ikke kun en kunsthåndværker butik, men også en undervisnings og underholdningsvirksomhed. Søren har åbnet dørene til smedjen til et online publikum, og i 2020 til elever i den fysiske smedje. Her underviser han begyndere og øvede i smedeteknikker, og tilbyder nu både kurser for op til 6 deltagere og enkeltperson undervisning for nye og motiverede smede.
Han tager enhver chance for at fremvise og formidle håndværket, både gennem video og i fysiske rammer, når han smede i Den Gamle By i Aarhus eller rundt omkring i landet på messer og markeder. Det giver en unik og ufiltreret adgang til arbejdet, i håb om at fremme forståelsen for det gamle håndværk og inspirere nye smede.
Du kan finde YouTube kanalen lige her, eller finde et livestream på Twitch!
Hvis billeder er mere din stil kan du finde Martillo Workshop på Instagram!